In English Forside Om museet Besøg Udstillingen Læsesalen Butikken Kontakt os
Læse- og printvenlig version






UDDANNELSESTILBUD

GRATIS ADGANG I ÅBNINGSTIDEN
Klasser fra folkeskolen og de gymnasiale uddannelser har gratis adgang på museet i den almindelige åbningstid, når de følges med en lærer. Hjemmesidens mange materialer kan danne udgangspunkt for specifikke opgaver. Læs mere her på siden eller find materialer om museets udstilling her.

OMVISNINGER
Museet tilbyder klasseomvisninger i formiddagstimerne uden for åbningstiden. Klassen har museet for sig selv i én time og omvisningen tilpasses den enkelte klasses forudsætninger og fag. Museet tilbyder både en generel omvisning, der giver indblik i 400 års dansk-jødisk historie og tankerne bag museets spektakulære arkitektur, samt omvisninger med et særligt tema. Læs om mulighederne her på siden.

Priser og vilkår
Målgruppe: Folkeskolens ældste klasser, gymnasiale og videregående uddannelser. Guiderne tilpasser omvisningen efter gruppens forudsætninger.
Pris: 600 kr. pr. klasse + evt. supplement for film.
Tidspunkt: Alle hverdage i formiddagstimerne.

Kontakt museet yderligere information og for at booke en omvisning på info@jewmus.dk eller tlf. 3311 2218.

OMVISNINGER MED SÆRLIGT TEMA

Minoritet og medborgerskab
Jøder har ikke altid haft de samme rettigheder som andre danskere. På Dansk Jødisk Museum kan man lære mere om danske jøders vej mod lige borgerrettigheder og deltagelse i det danske demokrati. Ud fra konkrete historiske eksempler kan eleverne gå på opdagelse i emner som rettigheder og pligter, integration og danskhed.
 
Oktober 1943 - tæt på historien
Under Anden Verdenskrig blev langt de fleste danske jøder reddet til Sverige, og de undgik dermed den skæbne, der mødte så mange af Europas jøder under Holocaust. Natten mellem d. 1. og 2. oktober 1943 flygtede flertallet af de danske jøder til Sverige i fiskerbåde med hjælp fra deres danske medborgere, og begivenheden har gjort Danmark verdensberømt. Blandt de danske jøder var der dog også nogen, der blev deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Hør om de danske jøders krigsoplevelser på en omvisning, hvor også museets arkitektur vil blive inddraget. Den fortæller i sig selv historien om oktober 1943.

Jødedommen – traditioner og ritualer
Få styr på jødedommens mange traditioner og ritualer på en omvisning, der også kommer ind på de mange forskellige måder, danske jøder gennem historien har forholdt sig til religionen på. Traditionerne rummer både historie og kultur, og skaber et fællesskab, som forbinder jøder på tværs af århundreder og landegrænser. Hvis det ønskes kan guiden tage genstande med, som klassen kan se på – en kalot, et bedesjal, en bønnebog og andet.

Ankomster
Jøder er kommet til Danmark på mange forskellige tidspunkter, fra mange forskellige steder og af mange forskellige grunde. Hør mere om de forskellige indvandringsbølger gennem 400 års dansk-jødisk historie, og om den store diversitet blandt danske jøder, som blandt andet kan spores tilbage til de mange forskellige indvandringshistorier. Hvorfor er jøder kommet til Danmark? Hvordan er de blevet modtaget? Og hvordan er det gået dem siden? Hør om ashkenaziske og sefardiske jøder, om ”vikingjøder” og fattige jøder på flugt fra tsarens Rusland, om jødiske landvæsenselever i 1930erne, om afviste jødiske flygtninge fra nazi-Tyskland, om efterkrigstidens jødiske flygtninge fra det kommunistiske Polen og meget mere.

FILM
Det er muligt at supplere omvisningen med en af følgende film:

Theresienstadt – danske børn i nazistisk fangeskab (2010)
Filmen bygger på øjenvidneberetninger og fortæller historien om seks børn, der blev deporteret til kz-lejren Theresienstadt med deres familier under den tyske besættelse af Danmark. Filmen er udarbejdet af Dansk Institut for Internationale Studier, Holocaust og folkedrab, og på siden www.theresienstadt.dk findes div. undervisningsmaterialer.
Varighed i alt med omvisning: 3 timer. Tillæg for filmfremvisning 250 kr.

The Danish Solution (2003).
En spændende dokumentar om oktober ’43, bl.a. med vidnesbyrd fra personer, der oplevede begivenhederne. Varighed i alt med omvisning: 2 timer. Tillæg for filmvisning på 250 kr.

Når billederne for længst er falmet... (2005).
Dokumentarfilm om nazi-Tysklands forsøg på at overbevise verden om at KZ-lejren Theresienstadt var et fredeligt hjem for jøder. Varighed i alt med omvisning: 2 timer. Tillæg for filmvisning på 250 kr.

Jeg vil bo i Danmark (1970).
Morsom og tankevækkende film om Danmark anno 1970 set fra indvandrerens synspunkt. Lavet den polske filmskaber Wladyslaw Forbert, der flygtede fra det kommunistiske Polen til Danmark. Varighed 13 min.

Kredens (2008).
Poetisk film om en ung mands møde med sin mors hjemland. Filmen skildrer hans rejse tilbage til det Polen, hans mor flygtede fra i slutningen af 60’erne. Han leder efter et gammelt familieklenodie, men hans søgen bliver også til et forsøg på at rekonstruere en tabt familiehistorie. Varighed i alt med omvisning: 2 timer. Tillæg for filmfremvisning på 250 kr.

UNDERVISNINGSMATERIALER

Flygtningene fra '69 - om de polske jøders ankomst til Danmark
I årene 1969 til 1973 kom 3.000 polske jøder til Danmark. De var flygtninge fra Polen, hvor antisemitisk propaganda havde gjort livet meget svært. Læs om, hvad de polske jøder flygtede fra, hvordan de blev modtaget og hvordan de oplevede det Danmark, de ankom til.
Flygtningene fra '69

Jødiske ankomster: Religionsfrihed og multikulturalisme i Fredericia
Fredericia har en helt særlig position i dansk-jødisk historie. I slutningen af 1600-tallet var der behov for driftige handelsfolk til at sætte gang i den nye by, og indvandrere fik både asylret og religionsfrihed.
I teksten her kan man dykke ned i Fredericias historie. Den kan danne udgangspunkt for diskussioner af begrebet religionsfrihed; hvad betyder det egentlig frit at kunne praktisere sin religion?
Der har været jødiske menigheder i masser af danske provinsbyer, og historierne har alle deres lokale særpræg. Klassen kan undersøge, om deres by eller en by i nærheden har haft en jødisk menighed engang.
Fredericia - Danmarks første fristad

Kulturmøder i december: Undervisningmaterialer om jøder og juleskikke
Jøder holder ikke jul - eller gør de? Selvom mange holder den jødiske fest Chanukkah i december, har julen alligevel sneget sig ind i jødiske hjem gennem tiden.  Læs et udvalg af personlige beretninger her. Materialerne egner sig til folkeskolens ældste klasser - alle kan frit downloades og benyttes i undervisningen.
Juleplattens historie, af Kaare Bing [pdf]
Jøder og jyder, af Kaare Bing [pdf]
Chanukkah i familiens skød, af Leia Furmansky [pdf]
De juleløse jøders jul, af Magda Goldschmidt [pdf]
Jul i min dansk-jødiske familie, af Sten Langebæk [pdf]
Syv, otte eller ni arme? Forvirrende lysestager [pdf]
Jødekagen - et kulturmøde [pdf]


• Åbningstider
• Biograf
• Omvisninger
• Arrangementer
• Skoleklasser
• Arkitektur
• Galejhuset
• Slotsholmen
• Information til autoriserede guider
• Udstilling


Proviantpassagen 6 • 1218 København K • T: 3311 2218 • M: info@jewmus.dk Presse Siteinfo